Støtte til Kopernikus verdensbillede, hvor solen er centrum
Det gamle verdensbillede:

Galileo Galilei, levede fra 15.2.1564 - 8.1.1642 (77 år), han var en italiensk naturvidenskabsmand og en meget vigtig person i den tid. Som omformede middelalderens naturfilosofi til klassisk fysik. Galileo Galilei var ældste søn af musikteoretikeren og komponisten Vincenzo Galilei. Han blev født i Pisa i storhertugdømmet Firenze og begyndte 17 år gammel at studere medicin, men vendte sig hurtigt til matematikken. 1589 blev han tilbud en lærestol i Pisa uden han havde en eksamen, men han opgav det i 1592 for et professorat i Padova, da han fik en bedre løn, og han skulle tage sig af sin familie, fordi faderen døde i året før 1591. I sommeren 1609 fik Galileo Galilei nys om den i Holland opfundne kikkert, som han forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske observationer
 
Galilei opdagede at der kredsede 4 måner omkring Jupiter, hvilket var modstridende med kirkens billede, hvor jorden var i centrum, og alt cirkulerede omkring denne. (billede til venstre)
Den 5. marts 1616 erklærede kirken derfor, at tanken om Jordens bevægelse var kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.

I de følgende år levede Galilei tilbagetrukket og lavede tabeller over Jupitermånernes bevægelser. Meningen ved dette var, at navigere til søs.
I efteråret 1618 gav tre store kometer næring til en strid om kometernes natur, hvori Galilei deltog. Han diksuterede kometernes natur med den romerske jesuit Orazio Grassi. Grassi havde dog envidenskabeligt bedre forståelse for kometer, da Galilei ikke betragtede kometer som fænomener i atmosfæren, men nærmere lys eller lignende.

Denne diskussion endte med bogen "Il Saggiatore" som udkom i 1623, hvori Galilei gav en fremstilling af sine metodologiske og videnskabsteoretiske synspunkter på mange forskellige emner. Eksempelvis kometere og endnu vigtigere: verdensbilledet.

Samme år valgtes Galileis velynder, den florentinske kardinal Maffeo Barberini, til pave under navnet Urban den ottende. Under sit besøg i Rom i 1624 førte Galilei mange venskabelige samtaler med paven, der i 1630 og 1631 yderligere viste sin velvilje ved at give Galilei to gejstlige embeder som kannik i henholdsvis Pisa og Brescia.

Dette tilskyndede Galilei til at færdiggøre sit hidtil største værk, der i 1632 udkom i Firenze under titlen "Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo, tolemaico e copernicano" eller oversat "Dialog om de to store verdenssystemer".
Bogen var udformet som en dialog mellem en tilhænger af det gamle verdensbillede (Simplicio), en usikker og spørgende sjæl (Sagredo) og en repræsentant for den nye videnskab (Salviati). Galilei respekterede påmindelsen fra 1616 ved at lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste argumenter.

Dette kunne ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt afsvor sin kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf, der omgående forvandledes til husarrest i hans store lejede villa i Arcetri uden for Firenze, nær det kloster, hvor hans to døtre var nonner.