Museum Specula i Firenze

Problemformulering:

Hvad vakte interessen for at få mere viden inden for naturvidenskaben og hvordan gjorde man det?

Underspørgsmål:

• hvad medførte oplysningstiden?
• overordnet om museet
• Taksonomien
• anatomien - hvem har lavet dem, og hvad er formålet med dem?
  
  
  

  

  
  
  Om museet
  Det startede med, at Medici-familien havde samlet en masse fossiler, dyr, mineraler og eksotiske planter. Prinsen Pietro Leopoldo di Lorena var personen, der fik ideen til at lave Medici-familiens samling om til et åbent museum. Til dette købte han i 1771 blokken af bygninger ved siden af Pitti Palace. Museets nuværende placering er den samme, som den var dengang, men dengang var det den eneste naturvidenskabelig museum, hvilket ikke er tilfældet i dag. Mange af udstillings værkerne, der var placeret i museet fra starten af, er blevet flyttet til mange andre museer.
  
  
  Museet består af 34 rum; hvoraf 24 af dem er dedikeret til zoologi, og de sidste 10 rum indeholder de berømte anatomiske voksfigurer. De zoologiske rum er inddelt således at den følger taksonomien af evolutionens udvikling.  
  
  
  Anatomien
  En af de ting, som museet er mest kendt for er deres samling af anatomiske voksfigurer. Det var dengang ulovligt at dissekere folk, så folk gemte sig i kirkegården om natten, så når nogen var blevet begravet, så gravede dem op igen, så de kunne øve sig på dem. Dette førte til, at Ludovico Cigoli var den første der kom på ideen til at lave anatomiske voksfigurer. Den mest kendte repræsentant for voksfigurerne var Clemente Susini. Det er også ham, der lavede det vigtigste voks skulpturer i udstillingen i museets laboratorium. Derudover er en gruppe af de vigtigste værker i udstillingen lavet af Gaeto Zumbo. Hans værker besidder en ekstraordinær kunstnerisk værdi samtidig med, at de repræsenterer fremragende anatomiske skulpturer.
  Voksfigurerne bliver i dag brugt af medicinstuderende. Det de ser og lægger vægt på hos skulpturerne er hvordan kroppen er opbygget, samt, hvordan forskellige sygdomme påvirker kroppen.
  
  
  Oplysningstiden
  Museo  di storia naturale blev etableret i 1775 af hertugen Peter Leopold  og det var et af de første museer i Europa til at åbne for offentligheden. Museet blev åbnet under oplysningstiden. Oplysningstiden var en periode i Europa fra ca. 1690 til  ca. 1780 som var præget af den tankegang at det var nødvendigt at udbrede  kendskabet  til  al menneskelig viden. Formålet var at få menneskenes øjne op for en ny  måde at opfatte verden på. Under oplysningstiden blev der taget afstand fra bl.a. religion og det var rettere sagt en total løsrivelse fra religionen  hvor forklaringen på alt ikke længere skulle findes i religionen som man men med en naturvidenskabelig opfattelse.
  I forhold til naturvidenskab var man ikke længere fokuseret på den matematiske fysik som man havde fokus på i 1600- tallet men nu blev der lagt mere vægt på naturvidenskaber som zoologi.
  Museet er et godt eksempel på et museum fra oplysningstiden . her er der eksempelvis  rig mulighed for at opleve alt hvad hjertet byder på inden for zoologi . Her kan man se over 3,5 million dyr som bl.a. består af verdens største samling af anatomiske modeller .  
  
  
  Taksonomi/Evolution
  Udstillingen i museet er opstillet efter hvilken rækkefølge de opstod i evolutionen. Den svenske videnskabsmand Carl von Linné, anses for at være faderen til binomial nomenklatur, som er den latinske betegnelse for en given art bestående både af slægts- og artsnavn. Linné´s system blevet udvidet så man i dag arbejder man med 7 niveauer i taksonomi.
  Det første er Riget for eksempel dyreriget og planteriget.
  Det andet er Rækken - der kendes i dag 36 dyrerækker, mennesket tilhører rækken Chordata, som også alle andre hvirveldyr gør.
  Det tredje er Klasse - som for eksempel pattedyr - som mennesker tilhører.
  Det fjerde er Orden - for eksempel primater der, udover mennesker, inkluderer bla. aber og lemurer.
  Det femte er Familie - for eksempel homoniderne der indeholder mennesker, chimpanser, gorillaer, orangutanger og bonoboer.
  Det sjette er Slægt - her tilhører menneskene slægten homo, der udover de nulevende mennesker (homo sapiens) også tæller mellem 6-12 uddøde menneskearter(fx: Neanderthaler (300.000-35.00 år siden) og Homo (2,5 mio til 1,5 mio år siden))
  Det syvende, og sidste, er Arten - her hører det nulevende menneske ind under arten “Homo sapiens”
  Disse syv niveauer kan bruges til at klassificerer alle levende væsner, hvilket er en af Linné´s systems styrker. Når man arbejder med inddelingen af dyregrupper prøver man at finde ud af hvad der binder grupper sammen og adskiller dem. det vil sige at man prøver at finde fælles forfædre til de forskellige dyr, men dette kan være svært i praksis da de forfædre dyrene fik deres gener fra ikke længere eksistere i dag. Derfor er det vigtigt at man kan finde fossiler ellers må man oprette hypotetiske forfædre, som indeholder ideen om hvilke træk der skulle være til stede.
  
  
  Spørgsmål
  Hvor mange taksonomiske niveauer der i Linné´s system?
  hvad bruges de anatomiske voksfigurer til?
  Hvordan er rækkefølgen på udstillingen?
  Hvad for en tidsperiode blev der nævnt?