Solure

Soluret er den ældste måde at finde tiden på - det er et ur der måler buevinklen til solen og opdeler gradtallet i 24 timer pr. døgn. Ved sand soltid er kl. 12.00, når solen er højest på himlen hver dag, og det medfører at dagene og timerne bliver af varierende længde gennem året. Det er selvfølgelig nødvendigt for at et solur fortæller det rigtige klokkeslæt at det står helt bestemt i forhold til solen og i sollys.

I sin simpleste form består soluret af en lodret pind (gnomon) rejst på en jævn, solbeskinnet flade. Skyggens retning viser tidspunktet på dagen.

De solure der direkte målet solens tidsvinkel med skyggen fra en kant skal kanten være parallel med jorden rotationsakse for at vise den korrekte tid hele året.

På den enkelte dag afviger sand- og middelsoltid kun op til 20 sekunder, men afvigelsen akkumuleres fra dag til dag. Summen af alle effekterne giver at tidspunktet for, hvornår solen er i syd afviger ca. 15 minutter til hver side i forhold til middelsoltid.

Det tidligst byggede solur dateres helt tilbage til 3500 før vor tidsregning i form af obelisker og der er endda nævnt et solur i bibelen i det gamle testamente. Obelisken kunne dog kun dele dagen op i 2 dele og kunne indikere om det var formiddag eller eftermiddag og det var først oppe i 1300-tallet at man begyndte at lave ure i stedet for solure.

Af Jonas, Jonas og Jeppe